Hvordan foregår en begravelse?

Det eneste der er sikkert her i livet, er at vi engang går bort. Men derfor kan det stadig være en utrolig svær tid for ens efterladte, lige meget om det kom pludseligt eller efter sygdom.
Mange har oplevet tab tæt inde på livet, men kan stadig godt miste overblikket når det er ens datter, ægtemand eller bror der går bort.

Når en person dør, er der en hel del instanser og processer der skal sættes i gang. Det første der skal ske er indberetning af dødsfaldet til egen læge eller vagtlægen. Lægen skriver så en dødsattest, som er det første dokument i en række, der skal medbringes til bedemanden. Herefter skal den afdødes bopælskommune kontaktes og der laves en dødsanmeldelse, hvilket er nødvendig for at aftale begravelse med en præst.

Klargøring af liget og tøjvalg

Liget skal klargøres enten af familie, hjemmepleje eller sygehuspersonale, alt efter hvor dødsfaldet sker. Sker det i hjemmet kan hjemmeplejen også være behjælpelig. Klargøring betyder at den afdøde vaskes og gøres i stand og gives det ønskede sæt tøj på.
Tøjet kan enten være valgt af familien eller noget den afdøde selv har valgt.
Begravelsesforretninger tilbyder også at stå for påklædningen og klargøringen, og har ofte pæne jakkesæt og lignende de tilbyder at iklæde den afdøde. Det er en god idé at kontakte en bedemand, når døden er anmeldt, så der er en professionel der kan råde og vejlede.

Forberedelse af ceremoni

Af hensyn til stenhuggere og blomsterforretninger, bør man kontakte disse tidligt i forløbet. Inden der tages valg omkring udseendet på sten og blomster, bør man forhøre sig hos den afdødes advokat, om der er et sidste ønske i testamentet. Disse ønsker bør man naturligvis følge. Hvad angår gravsten er der mange muligheder og størrelser, ligesom med blomster, hvor der både skal vælges bårebuket, blomster til graven og eventuelt blomster til kirken og privat ceremoni bagefter.
Den afdøde har ofte også ønsket en speciel salme, der skal spilles når kisten bæres ud eller en tekst der skal læses i kirken. Ellers skal dette aftales med den præst, der skal forestå begravelsen eller bisættelsen. Den sidste del af forberedelserne er at invitere andre pårørende og venner til den afdøde til begravelsesceremonien og eventuel reception bagefter.

I kirken

Den sidste del for den afdøde, er selve begravelsen. Det kan både foregå fra en kirke eller fra hjemmet, med eller uden præst til stede, ligesom man også kan vælge imellem begravelse eller bisættelse. Hvad der skal foregå, bestemmer de pårørende.

Efter kirken

Så er højtideligheden overstået og der kommer nu nogle mere praktiske ting, der skal ordnes. Banken fastfryser den afdødes konti, også hvis der er tale om fælleseje, indtil sagen er ordnet i skifteretten. Familien bør også gennemgå alle abonnementer og kontingenter, som den afdødes betalte til, ligesom man også bør orientere sig om nedlukning af mailkonti og brugerkonto på sociale medier.
Boede den afdøde alene til sidst, er der igen nogle ting med opsigelse af lejemål, møbler eller salg af bolig.

Men har man ellers nogle spørgsmål, kan man altid kontakte sin lokale bedemand eller kommunen.

Arteklen er udarbejdet i samarbejde med Elholmbegravelse.